Hammershus Fairtrade

Afrikansk kunsthåndværk, fair trade og musik

Kig indenfor hos nogle af vores forhandlere

Tøj, tilbehør og kurve

Lone Hansen Jensen åbnede i maj sidste år en Fair Trade shop in shop i sin butik ”Min Stil”.

Konceptet i butikken er at sælge tøj og tilbehør i naturmaterialer, hvori kurvene passer perfekt. Som Lone selv udtrykker det:
”Det er natur, de er smukke, godt lavet, og så har de sjæl. Man kan både se og fornemme, at de er lavet af forskellige kunsthåndværkere”. 

Kurvene er blevet rigtig godt modtaget af kunderne, og selvom de ofte har svært ved at vælge mellem de forskellige farver og former, ender det altid med, at de føler sig mest tiltrukket af lige den specifikke kurv.

”Så jeg er glad for mine kurve og håber igen at kunne sælge rigtig mange, så de dygtige flettere i Ghana kan få endnu flere bestillinger”.


Vin, kurve og delikatesser   

I marts 2007 overtog Rikke Kronborg Jørgensen konceptbutikken ”Vin og Stil” i Stubbekøbing. ”Vin og Stil” sælger vin, delikatesser og nu også kurve.

Ifølge Rikke Kronborg Jørgensen skal der hele tiden ske noget – en butik skal udvikle sig, og det skal altid være spændende at komme ind i en butik. Derfor skal produktsortimentet være i konstant udvikling og gerne gå lige til grænsen af konceptet.

” Jeg er vild med kurvene, og så kan de bruges til alt – til gavekurv, varekurv eller som picnickurv, så de passer fint ind i konceptet for butikken”. 

”Vin og Stil” ligger på Vestergade 4A, Stubbekøbing og kan kontaktes på info@vinogstil.dk


Strikkegarn og kurve   

Ønskegarn i Silkeborg er et levende bevis på, at kun fantasien sætter grænser for anvendelsen af Hammershus Fairtrades kurve fra Ghana. I butikken sælges både garn og kurve af den simple grund, at kurvene er perfekte til opbevaring af garn og håndarbejde.

Ejeren, Grethe Geønborg, fortæller: " Jeg synes, at det er dejligt med en smuk kurv til at have sit strikketøj i. Derfor er jeg gået i samarbejde med Hammershus Fairtrade om levering af kurve, som er velegnede til dette formål".

Kurvene kombinerer smukt design med kvalitetshåndværk og funktionalitet. At de er produceret under Fair Trade forhold, og dermed er med til at sikre, at fattige, enlige mødre og enker kan sende deres børn i skole og leve et anstændigt liv, føjer endnu en dimension til kurvene.

Læs mere om Ønskegarn på www.oenskegarn.dk




Web: Crawfurd Media

© 2013 Hammershus Fairtrade | Strandvejen 80 | 3770 Allinge | Tlf. +45 24243131 |  info@hammershusfairtrade.dk