Hammershus Fairtrade

Afrikansk kunsthåndværk, fair trade og musik

Annette Heick og Martin Brygmann i Ghana med Hammershus Fairtrade

Februar 2013

Brugskunst der gør en forskel

Brugskunst er en del af løsningen på fattigdomsudfordringerne i Afrika. Det så Annette Heick, som er Fair Trade Fighter, og Martin Brygmann, da de i januar sammen med Hammershus Fairtrade besøgte blandt andet kurveproduktion og glassmykker i Ghana. De så også DANIDA-støttede udviklingsprojekter for enlige mødre og jordløse bønder, som for manges vedkommende er involveret i Fairtrade-produktion.

Senere på året udgiver de en sang, som er en hyldest til Afrika som økonomisk og kulturel bidragyder. Nummeret, Medaase (tak) for kaffe, opføres for første gang på Folkemødet på Bornholm i juni og senere på årets Hammerhus Fair Trade Concert, hvor makkerparret kommer til at fungere som værter på den store scene.

Højdepunktet på turen var deres deltagelse i og optræden ved åbningen af Center for Alternative Livelihood Projects der er blevet opført i Ghanas østlige provins, bl.a. med støtte fra Hammershus Fairtrade Concert. Centeret som bedst kan sammenlignes med en højskole, hvor der eksperimenteres med nye metoder i dyrebrug, bæredygtigt landbrug, smykkeproduktion af genbrugsglas etc.

Ved et besøg i det nordlige Ghana deltog Heick og Brygmann i den årlige fest for fairtrade kurvefletterne "Weavers Day". Annette Heick fortæller: Det gik først virkelig op for mig på 5-dagen af turen, hvor stor en forskel Fair Trade kan gøre ift fattige mennesker. Vi var til Weavers Day i Bolgatanga – en slags årlig award for flettede kurve, som er områdets vigtigste kunsthåndvaerk. En mand berettede hvordan eksporten af kurve til Danmark førte til bedre uddannelse af kurvefletternes børn. Et børnekor takkede i en sang til deres mødre for deres bidrag til deres skolegang - penge de havde tjent ved kurvefletning.

Billedbladet 14. febuar 2013

Se flere billeder fra rejsen i vores fotoalbum på Facebook

Sangen "Medaase for kaffe"

Lyt til radioindslag (P4 Bornholm) om den nye sang og Martin Brygmanns første møde med Afrika. Gå ind på P4 Bornholms temaside og find en række indslag om arbejdet i Ghana.

Læs mere

Danidas oplysningsbevillingTak til Danidas Oplysningsbevilling

 




Web: Crawfurd Media

© 2013 Hammershus Fairtrade | Strandvejen 80 | 3770 Allinge | Tlf. +45 24243131 |  info@hammershusfairtrade.dk