Hammershus Fairtrade

Afrikansk kunsthåndværk, fair trade og musik
Jesper Binzer, Young Flowers og Martin Brygmann

binzer_300

Nyt om 2011 koncerten:

Jesper Binzer i duet med Beth Hart

Det er med stor fornøjelse vi kan præsentere Jesper Binzer, der tidligere har optrådt med sit rockband D-A-D, ikke mindre end 3 gange på Hammershus. I år kommer han på scenen og synger duet med Beth Hart. Det vil være et øjeblik fyldt med magi, da de to aldrig før har optrådt live sammen. Hvor godt Hart og Binzers stemmer klæ’r hinanden, kan man overbevise sig ved at lytte til deres fælles indspilning af Stones nummeret Wild Horses, som findes på Beth Harts album Leave the Light On fra 2005. Hør sangen på YouTube. Jesper Binzer er senere på året aktuel med et nyt D-A-D-album.

 

youngflowers_300Young Flowers blomstrer igen

D-A-D har som bekendt haft sølvbryllup for et par år siden, men i rækken af andre legendariske danske rockbands, der for længst gik i opløsning, og nu bidrager til den nærmest uendelige re-union-bølge, kommer et af Danmarks ældste rockbands nu til Bornholm. Vi skal tilbage til 1968 og Young Flowers, og den tids psykedeliske rock. Young Flowers har valgt Hammershus Fairtrade Concert, som første station på deres turné i 2011, og stiller igen op i den klassiske rocktrio. Nu afdøde Ken Gudmann afløses af Søren Berlev (Gasolin) på trommer, mens Peter Ingemann, vokal og bas, og Per Frost på guitar, også var at finde i bandet for 43 år siden (!). Hør lidt musik med legendariske Young Flowers på YouTube

brygman_300Årets konferencier

Årets konferencier er også musiker, men derudover skuespiller, komiker og en Danmarks allerbedste sangskrivere aktuel med showet De fleste ulykker sker med lemmet. Ingen mindre end Martin Brygmann har netop sagt ja tak til at præsentere programmet på store scene den 22.7., men mon ikke vi får ham at opleve som den multikunstner vi kender ham som. Ørehængere som Vent på mig (Jimmy Jørgensen og Peter Frödin), En kort en lang (Lisa Nilsson), Love will shine (Wayne Hernadez) og Kom lad os gå (Det brune Punktum), har alle melodi af Martin Brygmann.



Web: Crawfurd Media

© 2013 Hammershus Fairtrade | Strandvejen 80 | 3770 Allinge | Tlf. +45 24243131 |  info@hammershusfairtrade.dk