Hammershus Fairtrade kan nu med stolthed bidrage med en ny "Afrika-sang" som er blevet til i samarbejde med Martin Brygmann og Annette Heick. Vores fokus i projektet har været en positiv vinkel på alle de mange muligheder på det afrikanske kontinent, fair handel, fællesskab på tværs af grænser og i det hele taget en hyldest til Afrikas bidrag til verden - kulturelt og økonomisk. Vi håber og tror at sangen kan være med til at give lidt fokus på hvor stor en forskel mere fair handel kan gøre.
Til sangen er der produceret en video i Ghana med deltagelse af vores partnerorganisationer i landet: Krobodan Ghana og Peter Agandaa Fair Baskets. Sangen kan købes på iTunes og overskuddet går til udvikling af fairtrade relaterede projekter.
Annette Heick og Martin Brygmann fungerede i 2013 som konferenciers på den store scene ved Hammershus Fairtrade Concert og optrådte desuden ved vores aktiviteter på Folkemødet.
Se videoen herover og del den meget gerne på Facebook osv. :-)