HAMMERSHUS FAIRTRADE arbejder for bæredygtig udvikling og fattigdomsreduktion i Afrika gennem : Produktion, design, import og salg af Fair Trade godkendte produkter, støtte til producenter og samarbejdspartnere i Afrika, events, oplysning og fundraising.
Vi beskæftiger ca. 650 mennesker i Ghana og Burkina Faso. Vi sælger vores produkter i 750 butikker i Europa.
Vi har butik og showroom i Havnegade 5, 3770 Allinge.
Hammershus Fairtrade er en ikke-kommerciel Fair Trade virksomhed. Vi arbejder for bæredygtig udvikling og fattigdomsreduktion i Afrika, ved:
- At producere, importere og sælge Fair Trade produkter
- At yde faglig og teknisk støtte til afrikanske producenter og samarbejdspartnere
- At organisere saktiviteter og rejser, for at oplyse og for at indsamle støttemidler til udviklingsprojekter
Hammershus Fairtrade (tidl. Global Trade) har eksisteret siden 2001 og ejes af Morten Ledskov, der er bosiddende i Sandvig på Bornholm
Hammershus Fairtrade producerer Fair Trade produkter i samarbejde med små fair trade godkendte virksomheder i fortrinsvis Ghana og Burkina Faso. Produkterne importeres og sælges i bl.a. Danmark, for derved at støtte bæredygtig udvikling og fattigdomsreduktion, især i Afrika. Fair Trade er handel med respekt for mennesker og miljø, der bidrager til bæredygtig udvikling.
Størstedelen af de produkter vi importerer er produceret i Ghana, men vi importerer også enkelte produkter fra Burkina Faso. Vi importerer mange forskellige produkter, men fokuserer især på tre grupper varer, nemlig:
Hammershus Fairtrade er medlem af Fair Trade Danmark , som er en dansk paraplyorganisation for Fair Trade butikker og importører. Læs mere om vores import af Fair Trade produkter.
For såvidt det er muligt støtter vi vores samarbejdspartnere i produktudvikling, markedsføring og process optimering. Især produktudvikling er vigtigt for at kunne sælge på det skandinaviske marked. Samtidigt er salg den vigtigste måde for producenterne at arbejde sig ud af fattigdom på.
Det er vores stærke overbevisning at Afrikanske producenter bedst hjælpes ved hjælp til selvhjælp. Derfor forærer vi dem ikke penge, men hjælper dem til at blive dygtigere og bedre håndværkere og forretningsfolk, samtidig med at vi støtter lokale aktiviteter for forbedring af både demokrati og menneskerettigheder.
Støtten til producenter og samarbejdspartnere kommer bl.a. fra overskuddet fra den årlige støttekoncert på Bornholm - Hammershus Fairtrade concert - der arrangeres af Hammershus Fairtrade, men også fra det overskud der skabes af salget af Fair Trade produkter. Hammershus Fairtrade modtager også støtte fra Danidas Business to Business program til at styrke produktionen af kurve i det nordlige Ghana. Læs mere om vores projekter.
Hammershus Fairtrade arrangerede i en årrække populære støttekoncerter på Hammershus, som en del af en større Fair Trade festival. Al overskud fra billetsalg gik til udviklingsprojekter. Et centralt element til koncerten og Fair Trade festivalen var oplysning om forhold i udviklingslande, hvilket en række organisationer og enkeltpersoner var medvirkende til.
Koncerterne arrangeres ikke længere, men vi er i høj grad stadig med til at arrangere forskellige events og aktiviteter -af og til også med god musik. En af vores hovedaktiviteter er det Globale Telt på Folkmødet.
Hvert år arrangerer Hammershus Fairtrade studieture til Ghana, hvor man selv kan få et indblik i de udfordringer og muligheder, lokalbefolkningen står over for. Rejserne varer 10-12 dage, og finder som regel sted i februar.